Peter Pedersen Adrian + Bertha Poulsen

18711932
Født: 10. marts 1871 46 40 Karleby, Falsters Sønder, Maribo
Navn: Peter Pedersen /Adrian/
Død: 1932Stubbekøbing, Falsters Nørre, Maribo
18251907
Født: 10. februar 1825 42 44 Karleby, Falsters Sønder, Maribo
Navn: Peder /Larsen Adrian/
Note: Voksede om hjemme og måtte meget tidligt ud og arbejde. Allerede som 10-årig begyndte han at tage ud og spille med den 10 år ældre bror Lars. Han var ikke sød mod ham, og disse ture var noget af det værste, Peder vidste. Senere blev han bødker, og det var som bødker og kusk, at han som 18-årig kom til Carlsfeldt, hvor han blev i 4-5 år. På sessionen i 1847 blev han udtaget, men trak sig fri på det sidste nummer i hatten. Da krigen udbrød i 1848 blev han alligevel indkaldt og var korporal. Uden at blive såret deltog han 1849 i Slaget ved Kolding, Gudsøpasset og lå i Fredericia under belejringen. I 1850 deltog han i Slaget ved Isted. Efter hjemkomsten opholdt han sig hjemme hos faderen, hvor han fortsatte som bødker og musiker. Samtidig begyndte han at spille sammen med pastor Lütkens meget musikalske børn og lærte her at spille lidt cello. Han giftede sig med Ane Rasmusdatter, hvor brylluppet blev holdt hos Hans Jensen Skov i Karleby, hvor Ane var vokset op. Præstefamilien deltog, og én af sønnerne - den senere vejinspektør Lütken - havde til lejligheden komponeret en mazurka med cellosolo i trioen. Peder blev foreløbig boende hjemme, men tænkte stadig at få noget for sig selv, da det var småt med pladsen. Med dette for øje lavede han selv sine møbler. For sammensparede 300 rigsdaler købte han et stykke jord (nr. 15) på 3 tønder land i 1856 og byggede her sit hus, som han lavede vinduer og døre til. Det Classenske Fideikommis satte penge i huset: to obligationslån på 300 og 200 rigsdaler. Jorden var der nu ikke noget ved. To store sumpede lavninger og resten en meget mager lerjord, som næppe før hans tid har været dyrket. Peder gik dog i gang med at fylde hullerne og mergle, og han fik også i løbet af en længere årrække drønet. Der skulle masser energi og vilje til, for at de efterhånden mange munde kunne mættes med udbyttet. I 22 år var der småbørn i huset. For pløjeløn høstede Peder mange år hos Hans Kylling i Karleby, mens Ane tog sig af den smule høst, der var på deres egen jord. Det var heller ikke noget nyt for hende, for groft karlearbejde have været hendes arbejde hos Skovs. Husarbejde beskæftigede hun sig ikke med - altid udendørsarbejde. Derfor vidste hun ikke meget om husførelse og madlavning. Måske hun derfor også have kræfter til at udføre det store arbejde, hun måtte og kunne overkomme: at bage, brygge og lave tøj osv. samtidig med at være glad, give efter, glatte ud og trøste børnene. Det var nemlig sådan, at Peder var hård i sine yngre dage; retfærdig og god på sin vis, men hård. Opdragelsen i det hele taget var vel nok også adskillig anderledes end nu. Der var aldrig tale om, at børnene åbnede munden, uden de først var blevet spurgt. Der var respekt - mere end den nødvendige. Det fortog sig dog meget med årene, og de yngste børn har nok ingen klar erindring om, hvad de ældste måtte leve med. Jorden gav altså kun lidt afkast, og der kunne holdes en ko og et par får. Bødkeriet var det, der gav brød på bordet, og PEder var kendt for sit finde arbejde. Der var snit og håndelag i alt, hvad han rørte ved. Hans smørtræer fandt afsætning på herregårdene, og helt til Elkenøre, Brejninge og Nr. ØRslev måtte børnene trave med smørtræer. Det var dog ikke kun bødkerarbejde, som Peder var mester til. Han kunne lave alt i træ: redskaber til landbrug og husholdning. Han behøvede bare at se et eller andet stykke arbejde, så kunne han gå hjem og lave det bedst muligt. Man forstår derfor, at han måtte være den ideelle lærer ved den snitteskole, som Fideikommisset oprettet i et hus lige over for kirken først i 1890'erne. I 19 vintre fortsatte han skolen og var meget afholdt af eleverne. Det samme var tilfældet med de lærlinge, han havde i bødkeriet. Han sagde aldrig et ondt ord til dem, selvom de af og til lavede noget skidt. Den slags skældud gemte han til sine egne. Selv som gammel mand var det forbavsende at se ham arbejde. Han var et jern til at tage fat, og de voksne sønner kunne ikke blive trætte af at stå og se ham arbejde. Håndelaget har de forresten efter ham. Musikken spillede også en stor rolle. Han var meget ude - i fastelavn ofte 8-9 dage i træk - men så var han heller ikke så god at omgås hjemme. Til bryllupper blæste han klarinet, når gæsterne kom, og når de kom fra kirken. Han skar selv sine klarinetblade og havde tit meget besvar med det skidt; han skar og rettede, men værre blev klarinetten. Han spillede også violin. Alt i alt spillede han i 52 år, til sønnerne afløste ham. Dem spillede han ikke sammen med, men var meget interesseret, når de holdt deres prøver med Hans som Primo, Jørgen Sekund, Rasmus fløjte/basun, Peter klarinet og Lars bas. De spillede sammen en halv snes år og spillede efter de tiders forhold ganske udmærket. Rasmus drev det endda til at blæse basunsoloer ved kirkekoncerter i stiftet. Ved guldbryllupsfesten i 1902 samledes brødrene endnu en gang og blæste om morgenen. Fem sønner, der spillede til deres fars guldbryllup er jo ingen hverdagsbegivenhed. Det blev også foreviget ved et fotografi, hvor guldbrudeparret i døren forsøger at se ud over hornene. Bruden måtte endda op på en cigarkasse, inden det lykkedes. Musikken optog ham også lige til det sidste, og han skulle helst spille lidt hver dag. Selv da han på det sidste lå i sengen, forsøgte han at spille, selvom fingrene havde slem gigt. Ligesom sin far satte Peder stor pris på at gå på jagt - særligt efter en spilletur. Det var ren fornøjelse. Når han lå i sengen, kunne han også lige skyde en hare. I haven havde han nemlig plantet lidt grønkål, som harerne besøgte, og gennem gavlvinduet oppe på loftet havde han rettet bøssen mod stedet. Hvis der så kom en hare, skulle han bare trække i en snor, så gik skuddet af. Folk kom til ham med deres heste og fik dem skudt for 2 rigsdaler. Huden fik de med, og så levede familien Adrian på hestekød i lang tid. Fedtet smeltedes af og blev brugt til at smøre fodtøj og til lampeolie. Faderens lyst til at komme ud og omkring sad i blodet. Peder skulle nok sørge for, at der var et stykke arbejde, han kunne komme ud og arbejde de fleste aftener. Han elskede at komme ud og tale med folk. Han var velkommen alle steder, for han var en meget oplyst mand, der fulgte med i blade og kunne tale med om - og vidste besked om - meget. Han kunne snakke med præst og degn og var ikke nem at køre fast i en politisk debat. Han var skarp venstremand, så hvis han kom i diskussion med en højrebonde, gik det hårdt til. Når han kom ud, overdrev han dog aldrig med mad og drikke. Han tålte selvfølgelig en del, stærk som han var, og kunne også være med på en "rubas" i høsten, hvor de sang og drak punch, snaps og gammelt øl, men mådehold kendetegner alligevel hele hans levevis. Kun en eneste gang var han fuld i de år, han var gift, og da var han meget betænkelig, fordi han havde set to "mosboler" gå og grave ved siden af hinanden! Hans mådehold bevirkede også, at han bevarede sin friskhed og livlighed til det sidste. Gamle folk brød han sig ikke om at tale med. "De ved ingenting" mente ham. Ungdommen var anderledes. Pigerne Kirstine og Else havde systue i huset og nok at bestille - op til 5-6 sypiger ad gangen med måske 50 påbegyndte kjoler alle vegne. I disse år førte de mange både unge og gamle til huset, og Peder var den, der havde mest at tale om med de unge. Det var heller ikke præsten, der underholdt ham, men omvendt, da præsten på de sidste timer kom til Peder. Peder var slet ikke træt og forstod ikke engang, hvad han fejlede, da han døde af kræft i spiserøret efter ikke at have fået mad i 6 uger. Man kan være tilbøjelig til at farve lidt i en sådan skildring. Det sker dog ikke let i en omtale af Peder Adrian. Han var virkelig en sjælden retskaffen karakter - nok streng mod andre og sig selv, men med den bedste vilje til at gøre det, han syntes var det rigtige.
Død: 6. december 1907Karleby, Falsters Sønder, Maribo
18311911
Født: 1831 24 25 Karleby, Falsters Sønder, Maribo
Navn: Ane /Rasmusdatter/
Død: 1911

Fakta og hændelser

Ægteskab
Sidste ændring
17. august 201723:11:45
Forfatter til sidste ændring: Anegrene